Vejen til Fred er Fred

– en 3-dages introworkshop til at erkende det sande selv og leve livet på et fundament af ubetinget fred, frihed og forbundethed d. 28/4 – 30/4 – 2026.

Hvordan ville dit liv se ud, hvis det ikke længere var styret af uro, søgen og indre kamp, men i stedet hvilede på et fundament af ubetinget fred, frihed og forbundethed?

Er dette dig?

Du mærker en længsel efter noget dybere.

Efter en højere grad af fred, mere frihed og en dyb grad af forbundethed.

Og en ro, der ikke afhænger af ydre omstændigheder.

Du har arbejdet med dig selv i årevis gennem meditation, refleksion, terapi og spirituelle praksisser.

Og alligevel løber tankerne af med dig. Gamle negative mønstre gentager sig i det uendelige. Og lidelsen virker uundgåelig.

Du ved allerede intellektuelt, at du ikke er dine tanker eller oplevelser. Du ved at du er den, der oplever det hele.

Men du har endnu ikke oplevet, hvordan det føles at hvile stabilt i den erkendelse, på trods af alt det, du har prøvet.

Du mærker intuitivt, at der findes en mere direkte, enkel vej.

Og en mere sand og fri måde at leve på.

Og du ønsker af hele dit hjerte at finde den vej og hellige dig den.

Hvis ja – så er workshoppen: Vejen til Fred er Fred for dig ❤

Jeg har netop lige hørt meditationen.
Jeg er 63 og har aldrig prøvet noget lignede. Tårerne løb ned ad mine kinder kort efter start og da meditationen sluttede, stortudede jeg.
Den ramte godt nok noget i mig. Jeg føler en kæmpe lettelse lige nu, tusind tak for det 🙏
Glæder mig til mere.

- Ellen Berg

Om workshoppen:

På denne 3-dages introworkshop inviteres du ind i en direkte undersøgelse af det, du i virkeligheden er – bag roller, tanker og historier.

Sammen åbner vi et bevidsthedsfelt, hvor vi undersøger det, der er, og opdager den fred og klarhed, der allerede findes i dig.

I løbet af workshoppen vil du blive guidet ind i en dybere erkendelse af dit sande selv og opleve, hvordan livet kan leves fra et fundament af ubetinget fred, frihed og forbundethed.

Når vi begynder at leve fra dette fundament, opstår der en naturlig alkymi i livet. Relationer forandres, indre konflikter opløses, og livet begynder at udfolde sig med større lethed, klarhed og kærlighed.

Workshoppen er både en invitation til erkendelse og en mulighed for at blive holdt, spejlet og kalibreret i et trygt fællesskab.

Den er en unik invitation og en mulighed for at du kan træde ind i den alkymist, du allerede er.

Du vil opleve at:

  • At træde ud af identifikation med tanker, roller og gamle historier.
  • At hvile i bevidsthed frem for i sindets bevægelser.
  • At opdage den fred, der allerede er til stede i dig.
  • At forstå hvordan et liv levet fra fred skaber dyb indre og ydre transformation.
Kære Pernille.
Tusind, tusind tak for din kærlige, nærværende, og “vilde” øjenåbner.
Det var godt nok lige “spot on” for mig og efterlod mig med en dyb ro og fornemmelse af at have fundet meningen med livet.
Tusind tak for DIG!
- Sonja List

Program:

Dag 1 – Vejen til ubetinget fred

 28. april kl. 16.00 – ca. 17.30

Vi begynder med selve fundamentet: erkendelsen af det sande selv og den fred, der allerede findes i dig.
Du vil opdage, hvordan uro opstår – og hvordan du kan træde ud af sindets bevægelser og hvile i den fred, der ikke afhænger af ydre omstændigheder.

Dag 2 – Vejen til ubegrænset frihed

 29. april kl. 16.00 – ca. 17.30

Her går vi dybere ind i de identiteter, roller og historier, der begrænser os.
Du vil begynde at se, hvordan frihed ikke opstår ved at ændre livet udenfor – men ved at opdage det i dig, der aldrig har været begrænset.

OBS: Bonusmodul:

Dag 2  – FFF-modellen & åbningen til Alkymisten

 29. april kl. ca. 17.45 – 18.45

Her gennemgår jeg min FFF-model (FFF – Fred, Frihed og Forbundethed), som er rygraden på forløbet Alkymisten. Modellen er et vejkort over den proces, der tager os fra erkendelse af det sande selv til dyb integration og et bevidst levet liv på et fundament af fred, frihed og forbundethed.

På dette bonusmodul præsentere jeg mit dybere forløb Alkymisten, som er for dig, der af hele dit hjerte ønsker at leve din sandhed og potentiale.

Dag 3 – Vejen til dyb forbundethed

 30. april kl. 16.00 – ca. 17.30

Når vi opdager vores sande natur, opstår der en naturlig følelse af dyb forbundethed – med os selv, med andre og med livet.

På denne sidste dag åbner vi ind i den oplevelse af enhed, hvor livet ikke længere føles adskilt, men som en levende helhed i enhed med alt, der er.

Workshoppen har på en subtil og dejlig måde hjulpet mig så meget.
Når jeg begynder mærke tilløb til angst tænker jeg nu: vær med det der er, det behøver ikke “gå væk”. Bare vær med det. Der er fred derinde et sted. Træk vejret. Hvilket oftest opløser uroen, og et øjeblik efter har jeg faktisk glemt hvor jeg lige var på vej hen.
Før tænkte jeg: shit! Hvorfor nu det, hvad har jeg gjort forkert!?…….Hvad skal jeg gøre…… jeg må kæmpe imod, have det væk. Det er slemt, og det bliver kun værre!”
Så stor tak herfra! 🙏🌟

- Inge Nielsen

Meditationerne er fantastiske. De giver en dyb fred og jeg finder ind til mig selv igen.

Jeg er så glad for, jeg deltog i denne workshop. Tusind, tusind tak!

- Lisbeth Nielsen

Om Pernille Zawadzka

Mit navn er Pernille Zawadzka.

I de sidste 18 år har jeg arbejdet som non-dualitetslærer og inviteret mennesker til erkendelsen af deres sande natur som bevidsthed.

Mit arbejde peger på noget meget enkelt og samtidig dybt transformerende:
Den fred, frihed og forbundethed, vi længes efter, er ikke noget, der skal skabes eller opnås.
Den er allerede til stede som det, vi er.

Gennem direkte undersøgelse inviterer jeg mennesker til at se igennem de identiteter, historier og mentale mønstre, der skaber oplevelsen af adskillelse og indre kamp.

Når erkendelsen af det sande selv begynder at falde på plads som en kropslig erfaring, sker der en naturlig transformation.

Det, der før føltes som noget, der skulle løses, kontrolleres eller ændres, begynder at falde til ro.
Relationer bliver klarere.
Livet opleves med større lethed og dybere kontakt.

Jeg underviser ikke i, hvordan du bliver en bedre version af dig selv.

Jeg peger på det sted i dig, hvor søgen stopper
og hvor den fred, du har ledt efter så længe, allerede er.

Tusind tak for videoerne på workshoppen. De var rigtig gode.

Jeg slapper utrolig meget af, når jeg sidder stille og rolig og lytter.

Du har en meget beroligende stemme. Det gør at jeg slapper fuldstændig af, Det er jo bare dejligt.
Glæder mig til mere fra dig.

- Jette Malm

Allerførst, tusind tak for workshoppen.
Den har givet mig en daglig praksis og hjælper mig med at holde fast i den.
Workshoppen har vist mig vejen til fred uden indviklede, hysteriske ritualer.
At have fået kendskab til dit arbejde er meget givende.
Tusind tak!

- Kirsten Sørensen