Sommer-Retræte
– 7 døgns stilleretræte i smuk natur, hvor vi sætter os selv fri af historien og overgiver os til vores sande natur og til at fred, frihed og glæde er fundamentet for vores liv.
– 7 døgns stilleretræte i smuk natur, hvor vi sætter os selv fri af historien og overgiver os til vores sande natur og til at fred, frihed og glæde er fundamentet for vores liv.
“You are not a drop in the ocean. You are the entire ocean in a drop.”
– Rumi
Rejsen hjem starter og slutter med stilhed. For i stilheden går vi bag ordene og dermed bag historien om hvem vi er og det fører os direkte ind i erkendelsen af vores sande natur.
I årevis har vi haft vores egen daglige stilhedspraksis. Da vi holdt vores første retræte erfarede vi hvor smukt og givende det er, at praktisere i et støttende fællesskab af ligesindede.
Derfor holder vi denne stille-retræte, hvor vi inviterer dig til at være her med os i “FRED, FRIHED & FÆLLESSKAB”. Retræten giver dig enkel kost, der udrenser og vitaliserer kroppen, stilhed, som skaber klarhed i sindet og vidunderlig smuk natur, der vækker ånden.
Denne retræte er et hjertevarmt og trygt rum, som giver dig det, du har brug for, for igen at kunne mærke dig selv og erfare at du ikke er din historie, men at din sande natur er ubetinget fred.
Du får:
– 7 stille døgn i smuk natur ved skov og hav i et kærligt fællesskab.
– Mulighed for at træde ud af historien og ind i væren, din sande natur.
– Kærlig vejledning, deling og sparring.
– Tid og plads til at mærke dig selv og se dit liv i et større perspektiv.
– Velvære i krop og sind med stræk, praksis, lydhealing og plantebaseret mad.
Hvornår? – Fra lørdag d. 28/6 kl. 15 til lørdag d. 5/7 kl. 15
Hvor? – Marelundsvej 12, Lille Torøje, 4640 Faxe
Hvor meget koster retræten? – 7.500 kr. (Earlybird-pris ved booking inden 1/2: 6000 kr.)
Kan man betale i rater? Ja. Det er muligt at betale i 2 rater.
Hvem er retræten for? Retræten er for alle , der elsker stilhed.
Er det med fuld forplejning? – Ja, maden er vegansk, glutenfri og fedtfattig. Ingredienserne er økologiske i så høj grad, det er muligt at skaffe.
Hvordan med overnatning? Overnatning foregår som udgangspunkt i medbragte telte i vores have. Der er toilet og bademuligheder her hos os.
Hvis du ikke er til telt kan du vælge at booke overnatning på vores lokale vandrehjem Danhostel Faxe, eller at sove på bed and breakfast som f.eks: Kærskovgård B&B (20 min. i bil herfra). Alternativt kan du også finde et værelse via Airbnb ved at søge på “Vemmetofte”eller overnatte på vores lokale campingplads: Vemmetofte camping (15 min. gang igennem skoven herfra)
Skal man selv medbringe noget? – Alt hvad du skal bruge til overnatning – også telt, hvis du vælger at sove i telt. Husk at tjekke at du har alt med og det virker, da vi har begrænset mulighed for at hjælpe med telt/madrasser. Til overnatning på vandrehjemmet kan du enten medbringe sengetøj og håndklæder selv eller leje det deroppe ved ankomst.
Desuden er det en god idé at medbringe en yogamåtte, tæppe, pude og/eller skind til stræk og praksis.
Lørdag:
15.00: Vi mødes og lander stille og roligt.
16.00: Velkomstcirkel med introduktion til stilhed og deling af ens intention med at være her og fælles praksis.
— Stilletiden starter —
18.30-19.00: Måltid
20.00: Aftenstræk, fælles praksis og aftenlyd.
21.00 Dagen slutter
Søndag-fredag
8.30: Vi mødes og får citronvand
9.00: Stræk og fælles praksis.
11.00: Frugt.
13.00- 13.30: Måltid
15.30: Fælles stillevandring
18.00-18.30: Måltid.
19.00-21.00: Cirkel med fælles praksis, delinger, processer og aftenlyd.
21:00 Dagen slutter
Lørdag
8.30: Vi mødes og får citronvand
9.00: Stræk og fælles praksis.
— Stilletiden slutter —
11.30: Måltid
13.00: Cirkel med deling, spørgsmål og afrunding.
15.00: Gruppebillede og tak for denne gang.
Herefter slutter retræten
OBS: Ændringer i programmet kan forekomme.
Prisen er inkl. teltplads, undervisning og fuld forplejning.