I foråret 2015 havde vi kendt hinanden i 8 år, fået 3 børn, boet 5 forskellige steder og havde haft adskillige jobs for at klare dagen og vejen.

Vi arbejdede så hårdt for at klare det hele og alligevel endte vi altid tilbage i følelse af mangel, utilstrækkelighed og i det hele taget at være bagud. Resultatet var at vi blev stressede, udbrændte og ulykkelige.

Før vi mødte hinanden havde vi hver især været tiltrukket af det enkle og naturlige liv. Vi havde søgt stilheden og ensomheden, hvor vi bedst kunne mærke indre forbindelse og sandhed.

Men efter vi blev kærester og især efter vi blev forældre, blev vi begge blevet væk i form og praktikaliteter. Vi glemte at lytte til os selv i bestræbelserne på at være gode nok i forhold til livets krav og forventninger.

Dette førte til at vi i sommeren 2015 trak stikket på vores hverdag. Tomas sagde sine jobs op som friskolelærer og kirkesanger. Pernille stoppede med sine klienter og ekstrajobs.

Vi opsagde vores hus, solgte de fleste af vores ting, pakkede bilen med det mest nødvendige og sagde farvel til Danmark, bedsteforældre, venner, alting, for at drage ud på en rejse med det ene formål: At lære at leve i fred.

Vores første stop var et selvforsynende samfund i Ungarn. Vi drømte om at leve et sted, som ikke var præget af tid, skemaer og ydre mål, men af fred, frihed og tid til at være sammen og til at være i naturen. Og vi længtes efter at indgå i mere nærværende, naturligere, ærligere og mere bæredygtige menneskelige fællesskaber.

Det blev kun til en månedstid i fællesskabet i Ungarn. For selvom her var mere frit, så måtte vi sande at vi ikke fandt den fred, vi søgte her.

Så vi rejste videre til et nyt sted. Og fandt heller ikke det, vi søgte her, så vi rejste videre til et nyt sted og et nyt sted og et nyt sted….

Efter 8 måneder vendte vi hjem. Til ingenting. Vi havde jo givet slip på alt; jobs, ting, hjem og identitet.

Vi vidste ikke længere hvem vi har og havde mistet håbet om nogensinde at kunne leve det, vi vidste var sandt. Vi blev dybt desillusionerede og det førte til en identitetskrise og et reelt sammenbrud af alt i vores liv: økonomi, parforhold og familieliv. Og dyb angst prægede vores hverdag i mange måneder.

Livet havde sat os skakmat og vi havde ikke andre muligheder end at være med det, der var.

Og det viste sig med tiden at være en gave i forklædning. For vores sammenbrud blev et gennembrud. Og midt i alt det, der ikke måtte ske, opstod den fred vi havde søgt så længe og så langt efter.

Vi mistede vores fodfæste i alt det, vi havde lært var det normale og gode, men fandt et nyt. En indre ”jord” som vi ikke havde været bevidste om før.

Hvad lærte vi?

Vi lærte at fred er ikke betinget af noget vi gør eller oplever, det er det, vi er. Og det er altid muligt at erkende, uanset hvordan vores livsoplevelse ser ud.

Hjem er ikke et fysisk sted. Lykke findes ikke i et objekt eller en tilstand. Det er ikke ved at ændre på noget i formen, at vi kommer til fred.

Vi lærte dette på den smertefulde måde, men det er ikke nødvendigt. Dog gjorde smerten os meget motiverede til virkelig at lytte efter, til virkelig at slippe alt hvad vi havde lært og i stedet for stoppe op og bare være med det, der er.

Det var først da vi slap alle krav om at verden skulle være på en bestemt måde, at vi fandt freden i os selv. Og det var paradoksalt nok først dér at vores ydre liv begyndte at forandre sig og blive mere harmonisk og kærligt. For det ydre afspejler det indre.

Hvor er vi nu?

Der er meget stilhed. Meget bevidsthed om væren. Og vores hverdag, både privat og arbejdsmæssigt, afspejler dette.

Vi oplever ikke længere os selv som adskilte personligheder, der skal kæmpe for at overleve og have det godt i verden. Vi erfarer igen og igen hvordan alting allerede er godt, når vi tillader os selv at opleve det, der er.

At erfare at fred er ubetinget har skabt en dyb transformation af alt i vores liv og den måde vi er til på.

Vi ønsker at være til rådighed for at alle, der længes efter at leve i fred og sandhed, kan få den erfaring.

Derfor har vi viet vores liv til at undervise i hvordan vi kan erfare vores sande natur og hvordan vi som helt almindelige mennesker med en helt almindelig hverdag kan leve i ubetinget fred.

Velkommen til!