Visionen

Vi ser en verden, hvor vi lever som det, vi dybest set er – én bevidsthed i fred, frihed og forbundethed.
En verden, hvor vi ved, at oplevelsen af virkeligheden udspringer af det nærvær, vi selv er i.

En verden, hvor vi tager indre lederskab og hver dag går dybere i sandhed.
Hvor vi øver os i at holde rum for stilhed, kærlighed og visionen om det højeste gode – i os selv.
For det, vi holder rum for i os, skaber den verden, vi lever i.

Det er den vej, vi går, hver eneste dag.
Og det er den vej, vi inviterer dig med på.

Det er Nondualitet i Praksis.

Tomas & Pernille

Hvordan kan man leve i fred, sandhed og enhed?

I foråret 2015 havde vi kendt hinanden i 8 år, fået 3 børn, boet 5 forskellige steder og havde haft adskillige jobs for at klare dagen og vejen.

Vi arbejdede så hårdt for at klare det hele og alligevel endte vi altid tilbage i følelse af mangel, utilstrækkelighed og i det hele taget at være bagud. Resultatet var at vi blev stressede, udbrændte og ulykkelige.

Før vi mødte hinanden havde vi hver især været tiltrukket af det enkle og naturlige liv. Vi havde søgt stilheden og ensomheden, hvor vi bedst kunne mærke indre forbindelse og sandhed.

Men efter vi blev kærester og især efter vi blev forældre, blev vi begge væk i form og praktikaliteter. Vi glemte at lytte til os selv i bestræbelserne på at være gode nok i forhold til livets krav og forventninger.

Dette førte til at vi i sommeren 2015 trak stikket på vores hverdag. Tomas sagde sine jobs op som friskolelærer og kirkesanger. Pernille stoppede med sine klienter og ekstrajobs.

Vi opsagde vores hus, solgte de fleste af vores ting, pakkede bilen med det mest nødvendige og sagde farvel til Danmark, bedsteforældre, venner, alting, for at drage ud på en rejse med det ene formål: At lære at leve i fred.

Hvor er det, vi længes efter?

Vores første stop var et selvforsynende samfund i Ungarn. Vi drømte om at leve et sted, som ikke var præget af tid, skemaer og ydre mål, men af fred, frihed og tid til at være sammen og til at være i naturen. Og vi længtes efter at indgå i mere nærværende, naturligere, ærligere og mere bæredygtige menneskelige fællesskaber.

Det blev kun til en månedstid i fællesskabet i Ungarn. For selvom her var mere frit, så måtte vi sande at vi ikke fandt den fred, vi søgte her.

Så vi rejste videre til et nyt sted. Og fandt heller ikke det, vi søgte her, så vi rejste videre til et nyt sted og et nyt sted og et nyt sted….

Efter 8 måneder vendte vi hjem. Til ingenting. Vi havde jo givet slip på alt; jobs, ting, hjem og identitet.

Vi vidste ikke længere hvem vi var og havde mistet håbet om nogensinde at kunne leve det, vi vidste var sandt. Vi blev dybt desillusionerede og det førte til en identitetskrise og et reelt sammenbrud af alt i vores liv: økonomi, parforhold og familieliv. Og dyb angst prægede vores hverdag i mange måneder.

Livet havde sat os skakmat og vi havde ikke andre muligheder end at være med det, der var.

Og det viste sig med tiden at være en gave i forklædning. For vores sammenbrud blev et gennembrud. Og midt i alt det, der ikke måtte ske, opstod den fred vi havde søgt så længe og så langt efter.

Vi mistede vores fodfæste i alt det, vi havde lært var det normale og gode, men fandt et nyt. En indre ”jord” som vi ikke havde været bevidste om før.

Hvad erfarede vi?

Vi erfarede at alt det vi længes efter er lige her, lige nu, i os, som os.  Og at fred er ikke betinget af noget vi gør eller oplever, det er det, vi er. Og det er altid muligt at leve sandt og opleve fred, uanset hvordan vores livsoplevelse ser ud.

Hjem er ikke et fysisk sted. Lykke findes ikke i et objekt eller en tilstand. Det er ikke ved at ændre på noget i formen, at vi kommer til fred.

Vi lærte dette på den smertefulde måde, men det er ikke nødvendigt. Dog gjorde smerten os meget motiverede til virkelig at lytte efter, til virkelig at slippe alt hvad vi havde lært og i stedet for stoppe op og bare være med det, der er.

Det var først da vi slap alle krav om at verden skulle være på en bestemt måde, at vi fandt freden i os selv. Og det var paradoksalt nok først dér at vores ydre liv begyndte at forandre sig og blive mere harmonisk og kærligt. For det ydre afspejler det indre.

Den erfaring gav os nøglen til i højere grad at tage indre lederskab og være de bevidste skabere af vores liv.

Hvor er vi nu?

Vi har fokus på nærvær og indre lederskab som første prioritet. Og vores hverdag, både privat og arbejdsmæssigt, afspejler dette.

At erfare at alt det, vi længes efter er i os, som os har skabt en dyb transformation af alt i vores liv og den måde vi er til på. Og så meget healing er sket i os, i vores familie og i vores virke i verden.

Vi har viet vores liv til at undervise i hvordan vi som helt almindelige mennesker med en helt almindelig hverdag kan leve i fred, tage fredeligt lederskab og mestre bevidst skabelse, så vi kan være den forandring, vi ønsker at se i verden.

Og over de seneste år har vi hjulpet tusindvis af mennesker til lige netop det. Vi er velsignede 🕊