Nondualitet – enden på din spirituelle søgen.
Hvad nu hvis du er helt perfekt, som du er?
Hvad nu hvis alting i virkeligheden er godt, og har været det hele tiden, men du bare ikke har opdaget det?
Hvad nu hvis den eneste forhindring for din glæde, fred og frihed er selve historien om at det ikke er her?
Hvad nu hvis du kunne give slip på den historie?
Hvad nu hvis alt det, du længes efter, det er lige her, lige nu?
Hvad nu hvis det eneste der kræves af dig, det er at du stopper op og ser det?
Nondualitet i praksis hjælper dig til at stoppe op, give slip på historien og få en konkret erfaring af at fred, frihed og glæde er lige her, lige nu og altid. Ja, at det er selve fundamentet for dit og altings liv.
I denne video, som er optagelse af en livestream, deler jeg ud af min personlige rejse fra at være en evig søger til at finde.
Jeg fortæller om at finde hjem, finde fundament og finde fred. Og om hvordan jeg selv, helt konkret, gjorde.
Undervejs praktiserer vi også sammen, og åbner dermed for muligheden for at du selv kan gå bag din historie og erfare at fred frihed og glæde er selve fundamentet for dit liv.
Må det inspirere.
Kærligst Pernille.