Sange fra fred og taknemmelighed -KONCERT

– en kontemplativ aften med sange, der åbner, forløser og kalder os hjem.

Sange fra fred og taknemmelighed -KONCERT

– en kontemplativ aften med sange, der åbner, forløser og kalder os hjem.

Fred og skønhed er ét og det samme. Det, der er smukt er også fredfyldt.

I os alle, i centeret af alle de skiftende oplevelser, findes den uforstyrrede fred og skønhed.

  • Har du hørt nogle af Tomas´sange og har du lyst til at opleve dem fremført live i det hjem, hvor de fleste sange, er blevet “født”?
  • Vil du gerne opleve musikken i et fredfyldt, uforpligtende rum, hvor du bare kan sidde eller ligge og “flyde med”, som du har behov for? Eller måske endda deltage hjemmefra?
  • Er det tid til en smuk, dyb og autentisk kunstnerisk oplevelse?

Så kom og vær med når Tomas holder koncert med sine Sange fra fred og taknemmelighed.

“Tak for en vidunderlig intim koncert. Marie min datter på 12 og jeg kørte helt salige hjem og Marie sagde lige fra hjertet: “Mor det var meget smukt” !
Vi følte os helt renset og ‘hjemme’ i kroppen og dine fine dejlige ord imellem og om sangene og livet er så sande og klare og en skøn del af oplevelsen…
Vi nød virkelig din koncert – tusind tusind tak”

– Charlotte Riffbjerg

SANGE FRA FRED OG TAKNEMMELIGHED: hvad, hvorfor og hvordan?

Mine sange er kommet til mig som svar på mine dybeste spørgsmål.

Ofte er de dukket op, ud af det blå, som enkelte sætninger eller melodi fragmenter, som har fået mig til at stoppe op og gribe ud efter guitaren, hvorefter de har foldet sig ud og blevet til en smuk sang. Nogen gange har jeg først opdaget, hvilket spørgsmål de var svar på, efter jeg havde skrevet sangen færdig.

Når jeg spiller og synger sangene, åbner de sangens tema op for mig og den, der lytter. Et rum åbnes i rummet og vi sidder og lytter, mærker og går dybt sammen.

Sangene har mange lag. Jeg oplever, at de formidler dybder og sandheder som ord alene ikke kan, fordi de går uden om hovedet og direkte til hjertet. De taler til os lige dér. hvor vi hver især er i livet.

Du kan få en smagsprøve på nogle af sangene lige her, hvor du også kan høre hvad andre siger om deres koncertoplevelse (scroll halvvejs ned ad siden).

Koncerten foregår både som en fysisk koncert her hos os i Faxe ved Vemmetofte strand og som en online koncert via Facebook-livestream.

Fysisk koncert: Du kommer og finder et godt sted at sidde. Du er meget velkommen til at medbringe din egen madras eller yogamåtte og tæppe, hvis du gerne vil have muligheden for også at ligge ned. Vi har stole i forskellige størrelser og slags, som du kan sætte dig godt til rette i og vi har puder, du kan låne. Midt i koncerten holder vi en pause, hvor vi serverer te, vand, frugt mm.

Online koncert: Find et dejligt sted hvor du kan sidde eller ligge hjemme hos dig selv og hop ind på Facebook-siden inden koncerten starter (vi går på ca.10 minutter før koncerttidspunktet).

Vi sender fra vores facebookgruppe: “Pernille og Tomas livestreams”, som du finder LIGE HER (husk at du skal være medlem, hvilket du hurtigt kan blive ved at anmode oppe i højre hjørne af siden).

SANGE FRA FRED OG TAKNEMMELIGHED ER:

– Et fredfyldt, trygt og kontemplativt musikalsk rum, hvor vi mødes om at se dybt i det, der er sandt.

– Smukke sange som inspirerer og helbreder det, der ikke er ægte og autentisk i vores liv.

– En koncertoplevelse der forener og opløser følelsen af adskillelse og ensomhed.

Mulighed for at deltage online. 

– Og mulighed for at synge med, for alle, der har lyst!

Praktisk info:

Fysisk deltagelse:

Hvornår?  Se datoerne i vores kalender her.

Hvor? –  Marelundsvej 12, Lille Torøje, 4640 Faxe.

Pris? – 400 kr.

Hvad skal man medbringe? I efterårs og vintermånederne evt. tykke sokker eller hjemmesko. Og vil du gerne ligge ned, så skal du medbringe din egen madras eller yogamåtte samt tæppe.

Tilmelding? Du tilmelder dig lige her. 

Deltagelse online:

Hvornår? Samme dato og tid som den fysiske koncert (men kom meget gerne på ca.10 minutter før koncertstart).

Hvor? – I en lukket facebookgruppe, som du vil modtage linket til efter tilmelding.

Pris? – 250 kr. Mobilepay 26 28 95 93 eller overførsel på reg.nr: 6620 kontonr.: 0001879656

Tilmelding? Du tilmelder dig ved at trykke “deltager” på denne begivenhed.

KONCERT HOS DIG?

Hvis du har lyst til at være vært for en stuekoncert hjemme hos dig, så kontakt mig på: 26289593.

Pris for deltagelse: 400 kr.