Efteråret kommer…

På min morgentur i dag var det tydeligt at mærke at vi er på den anden side af efterårsjævndøgnet, som var i søndags.

Vinden var skarp og kold, selvom solen skinnede. Og bladene begynder så småt at skifte farve og står i skarp kontrast til den blå himmel. Ikke blot bladene står skarpt, men de er som om alting står klarere og skarpere nu.

Også indeni. Det er det, der sker i denne tid frem til jul. Hvis vi åbner os for det.

Nu, hvor de lyse timer bliver færre og færre, kalder mørket os til at gå indad. Og se og mærke og tillade det skjulte at træde frem og bliver klart og tydeligt for os.

Når vi gør det, begynder det helt af sig selv at blive til lys. Til gaver. Til gavn og glæde.

For selv i det dybeste mørke er et glimt af lys, der vokser i vores nærvær.

Det var det vi øvede os i på den stilleretræte vi holdt i weekenden. At være med det, der er. Også det svære og uforløste. Og sikke meget lys, indsigt og glæde der kom ud af det.

Jeg er taknemmelig for den start på den mørke tid. Jeg føler mig klar og stærk og spændt. Lad mig se, hvad der er!

Hvad med dig? Er du klar til denne tid, der kalder os ind i det mørke, det skjulte?

Kærligst Pernille ❤️