“Du skal bare tillade…”

Jeg elsker at gå ud i naturen og læse tegn og lytte til min sjæls stemme, for den er så vis og kærlig. Derfor går jeg en tur hver hverdags-morgen inden jeg sætter mig til at arbejde.

I morges talte min sjæl til mig igennem to svampe, som er vokset frem efter de sidste par dages regn. Den sagde: “Det, du længes efter, er der allerede, lige under overfladen. Du skal ikke skabe det, bare vente et par dage og så vil det bryde igennem. Det er ikke din opgave at skabe, men at tillade”.

Det var et smukt billede og svar på lige netop det, jeg går og tumler med i øjeblikket.

Selvom jeg uendelig mange gange har erfaret budskabets sandhed i mit liv, sker det at jeg fra tid til anden glemmer det. Og tror at det er mig, der skal skabe det. Og så bliver jeg træt, ensom og føler magtesløshed.

For jeg kan ikke skabe, jeg kan blot tillade. Jeg har ikke skabt Tomas, jeg har ikke skabt mine piger, jeg har ikke skabt mit hus og den grund den ligger på. Jeg har ikke skabt træerne i skoven eller havet eller sandet på stranden. Eller svampene ved stien. Men jeg har tilladt det at være i min virkelighed.

Ahh, det føles godt at blive mindet om. Måske du også havde brug for at blive mindet om det i dag, siden du har tilladt denne tekst at dukke op i din virkelighed?

God dag til dig. Kærligst Pernille